Det Nye Jordemodervæsen

Det nye jordemodervæsen er et udspil, som vil skabe bedre arbejdsforhold, værne om jordemoderfagligheden, skabe flere muligheder for at arbejde med og organisere vores fagområde, og skabe bedre betingelser for de fødendes ret til kontinuitet og kendthed.

Det nye jordemodervæsen er en svangreomsorg i to spor:

  1. Det ene spor består af jordemødre med ydernumre der i klinikker tilbyder jordemoderydelser til ukomplicerede gravide, fødende og barslende.

  2. Det andet spor er det tilbud for svangreomsorgen som vi kender idag, hvor fødsler foregår på hospitalernes fødegange, og som gælder for alle gravide.

Det giver jordemødre mulighed for selvstændig ledelse. Og giver fødende over hele landet samme muligheder for at vælge en selvstændigt ledet jordemoderklinik.

Det skaber lighed i sundhed.

Vi ved det virker, det har de dygtige jordemødre på Roskilde Fødeklinik og talrige studier fra England og Holland bevist. Forslaget er desuden støttet af sundhedsøkonom Jes Søgaard, Fonden En God Start i Livet og Foreningen Forældre og Fødsel

Svangreområdet har brug for nytænkning, her er vores bud.